Aktiviteter i Odense Dragebåds Klub

Klubaftener

Odense Dragebåds Klub forsøger i sommerperioden af afvikle klubaftener med roture et par gange i måneden. Alle er velkomne til en gratis prøvetur. Børn under 11 år skal være i følge med voksne, og alle skal iføre sig en af vores svømmeveste og i øvrigt følge anvisninger fra ODKs folk på stedet. Kontakt formanden for yderligere informationer.

Diverse arrangementer

Alle er velkomne til at kontakte os med henblik på et mindre eller større arrangement. Klik på fanen 'Kontakt' øverst på siden, skriv eller ring, så giver vi et fængende tilbud om en dag i dragernes klør...

Vi tilbyder ture i forbindelse med polterabender, skolearrangementer, firmaevents, familieudflugter og meget andet. Vi tilrettelægger i samråd med jer et skræddersyet arrangement, og kan således stå for afviklingen af alt fra en rolig hyggetur på vandet til en storstilet regatta med efterfølgende festspisning, musik og dans.

Vi ror primært i Odense Havn og på Odense Kanal, men kan ved større arrangementer transportere vores tre dragebåde til resten af Danmark. Ved behov for yderligere kapacitet kan vi stille med i alt 9 både, hvorved vi kan afvikle turnering for 1500 deltagere på en dag!

Priser

Kontakt formanden og få et godt tilbud tilpasset jeres behov og ønsker for arrangementet!

 

 

 

 

 

Odense Dragebåds Klub